Cykelbutik

Kontakt: Leif Geckler ·

Der udspiller sig hektisk travlhed og hyggelig snak på mange sprog onsdag eftermiddag fra kl. 16.00, når Cykelbutikken er åben, og flygtninge finder deres udkårne cykel. Som oftest skal cyklen efterses og forsynes med reservedele, lås, lygter mv. Herefter kan den købes for 150 kr. Flere flygtninge deltager i arbejdet med at istandsætte cyklerne.

Flygtninge får kun udbetalt et meget beskedent beløb at leve for, så mange har ikke råd til at tage bussen. Derfor har det stor betydning i hverdagen, at de kan komme rundt på cykel til indkøb, sprogundervisning, møder med myndigheder, virksomhedspraktik mm. For børnene er det en stor glæde at få en cykel, som kan sætte lidt kulør på deres nye tilværelse.

Vi modtager gerne brugte cykler i god stand, som med en let reparation kan blive køreklar. Vil du donere en cykel, så kontakt Leif, eller 46 32 04 09. Vi afhenter cyklen hos dig.

Interessen for Cykelbutikken er stor, så vi vil meget gerne have flere hjælpere til at skaffe, reparere og sælge cyklerne. Har du lyst at være med i gruppen, så kontakt Peter Krarup på mail eller sms på 61 86 82 58.